Sæson 2014 – Hvilken film skal vi vælge?

Billigere film?

I 2013 har flere prøvet billig MANULLI-FILM. Solgt i Danmark under forskellige navne.

ULTRA PRO og AGRI-FILM

Begge film 0,75 x 1500 x 25 my produceret i Tyskland af MANULLI (nøjagtig samme data)
Prisen ligger forholdsvis fast ca. 6 EUR lavere end de traditionelle

( De kendte produkter som Trio/Rani/Silotite/Polybale/Mima/Unterland anslår vi til 75% af det eropæiske marked )

Er den billige film god nok?

Vi har prøvet filmen i testcenter. Vi har prøvet filmen i drift (ca. 250 ruller)) Vi har spurgt maskinstationskolleger om deres vurdering. Vi har via HaGe i Tyskland fået de tyske maskinstationers vurdering.

Ja ok hvis

  1. Der kun pakkes rundballer
  2. Der er sikkerhed for 8-10 lag
  3. Ballerne beskyttes for vind (Haler!)

Nej hvis

  1. Der pakkes “mini-big” eller “Claes-madresballeri”
  2. Der pakkes til “hestefolk” der bemærker selv små mug-pletter
  3. Maskinføreren på pakkeren slet ikke accepterer filmsprængning

Kommentar

Besparelse pr. rulle Kr. 45,00 lyder godt. Men det er en cast-film udviklet til pakning af pallegods i industrien. Manulli er førende på Industrifolie,
Folien er kun “næsten lige så god”. Den er anvendelig til visse formål, og der er kr. 2,50 at spare pr. balle.
Hvis der ikke opstår driftsproblemer og hvis kunden accepterer er det en måde at spare ca. 2% af ballens produktionspris.

Alternativ

Hvis man er villig til at gå lidt på kompromi og vil lave besparelse er der en anden mulighed. Ved at pålægge et enkelt lag film mindre på ballen vil man opnå en endnu større besparelse.
Det er vor vurdering at reduktionen af pakkekvalitet ved overgang til Ultra Pro eller Agri-film svarer til at gå fra 8 lag til 7 lag med en god Blæst Coex-kvalitet (Mistral/Trio/unterland m fl.)